Problem med Wicanders ArtComfort korkgulv

Nedenstående en video, hvor jeg viser rundt i huset og viser de mange skader Wicanders ArtComfort gulvet har fået i løbet af 12 måneder.

Efter en vandskade tilbage i 2015, hvor gulvet i vores stue og køkken stod for udskiftning faldt valget på en Wicanders ArtComfort kork gulv.

Det var efter en lang beslutningsproces og efter rådgivning fra en lokal tømrerhandel. Wicanders artcomfort korkgulv havde nogle fordele vi virkelig faldt for. Den vigtigste var at det dæmpede lyden rigtigt fint og det var en parameter som vi værdsatte grundet vores to katte og en hund. Herefter synes vi at udseende var ret lækkert.

Vi spurgte direkte ind til holdbarheden for Wicanders artcomfort korkgulv og fik at vide at det var yderst holdbart og at der var 20 års garanti mod gennemslid. Nedenstående kan du se detaljerne

https://www.garant.nu/media/wysiwyg/Monteringsvejledninger%20-%20Specifikationer/Artcomfort%20Monteringsvejledning.pdf

****Taget fra detaljeblad fra gulvet****

NPC hotcoat giver en både modstandsdygtig, holdbar og komfortabel overflade, der er velegnet til den private boligs mest krævende områder samt kommercielle områder med moderat trafik. Wicanders artcomfort korkgulv er klassificeret som klasse 32 (ISO 10874) og AC6 (EN 13329).

NPC-overfladen er baseret på en helt ny polyurethan-teknologi. Den er helt fri for opløsningsmidler og formaldehyd, VOC samt monomere emissioner, hvilket gør den til en sund og økologisk overflade. Overfladen er desuden resistent over for snavs, bakterier og svamp, og bidrager derved aktivt til et sundt og hygiejnisk indeklima.

Grundet NPC-overfladens høje slidstyrke og unikke egenskaber gives der 20 års garanti på Wicanders artcomfort korkgulv ved privat brug.

Produktgaranti
Vi garanterer at vore gulvprodukter, når de leveres som nye gennem godkendte kanaler, er fri for beskadigelser i laminering, samling, fræsning, dimension samt klassificeret i overensstemmelse med det overfor anførte.

Slidgaranti
Vi garanterer, at overfladelaget på vore gulvbelægningsprodukter ikke vil blive gennemslidt inden for den periode, der angives her.

**** SLUT ****

Det virkede som om at det nemt ville kunne holde til vores slid, men da vi alligevel var i tvivl, spurgte vi direkte ind til holdbarheden på Wicanders artcomfort korkgulv, fortalte at vi havde to børn, én hund og to katte og at vi ville have en rimelig slid på gulvet. Til det fik at vide at gulvet var meget slidstærkt og at der ikke var nogle kendte fejl på gulvtypen.

Herefter tog vi beslutningen og vi glædede os til vores nye gulv

Allerede da gulvet var én dag gammel og vi skulle flytte vores køleskab på plads fik vi første uheldige oplevelse, nemlig et relativt stort hul i vores Wicanders artcomfort korkgulv, se nedenstående billede

Wicanders artcomfort korkgulv
Wicanders artcomfort korkgulv

Dette hul er væsentlig større end omkredsen på en femkrone.

Mindre end en uge efter taber jeg en plastikkasse fra køleskabet – også dette laver et hul i gulvet

Wicanders artcomfort korkgulv
Wicanders artcomfort korkgulv

Herefter kontakter vi Timberman, som vist nok er dem som har ansvaret for salget i Danmark. De var vældig imødekommende og sender en mand forbi for at tjekke vores Wicanders artcomfort korkgulv. Efterfølgende tilbyder de at udskifte den del af gulvet, som er blevet ødelagt, hvilket er en fin service fra deres side, men som dagene og ugerne går, så kommer der bare flere og flere huller og vi kan jo se at det ikke nytter at udskifte et enkelt gulvbræt.

Nu har vi haft gulvet siden december 2015 ( i dag er det 14. februar 2017) altså lige godt et år. Vi har nu mere end 20 huller i gulvet og det er sådan set over hele arealet. Jeg har optaget en kort video, hvor jeg viser rundt

https://www.youtube.com/watch?v=wXaurE00ysQ&feature=youtu.be

Og som I kan se, så er problemet ikke længere blot i køkkenet, men stort set over det hele.

I kan klikke over på billeder og se nogle af de huller vi har i skrivende stund.